På disse sider kan du læse om foreløbig 8 forskellige regnskabsprogrammer, som bruges af iværksættere og små virksomheder. Det er dem, vi har på fornemmelsen er mest brugt - eller vi har fået flest forespørgsler om.
Resten kommer på efterhånden.
Når du slår op på "Programoversigten" i topmenuen eller programvælgeren øverst til højre, kan du se de programmer, vi skriver om. For hvert program har vi tre faneblade:
Produktspecifikationer:
Her er der nogle faktuelle oplysninger om prisen og hvilke features, de forskellige programmer har. F.eks. om der er flerbrugeradgang og om de kan bruges både på PC og Mac. Hvis du opdager nogle fejl, eller priserne har ændret sig, uden at vi har fundet ud af det, hører vi meget gerne fra dig.
Du kan sammenligne et program med et eller flere andre ved at vælge sammenligningsprogram(mer) i boxen til højre i billedet med produktspecifikationer.
Inlocos kommentar:
Her skriver vi om vores erfaringer med programmet og navnlig om de gode eller dårlige sider, vi har oplevet. Det er en helt subjektiv bedømmelse.
Brugernes bedømmelse:
Her skriver brugerne deres kommentarer. Og der er mulighed for at give programmet en karakter. På den måde kan andre holdninger end vores også blive repræsenteret. De karakterer, der gives, afgør, hvilke tre programmer, der kommer til at stå på forsiden.
Du er meget velkommen til at give karakter og skrive om dine erfaringer. Du kan bedømme flere programmer, men du kan kun skrive én gang om hvert program.
Når du afgiver din bedømmelse, vil du få tilsendt en e-mail med et link, du skal klikke på, før bedømmelsen bliver offentliggjort. Det er for at forhindre spam.
Vi vil meget gerne høre din mening om MitRegnskab.dk. Derfor er enhver kommentar om siden velkommen på vores Ris/Ros-side